Trivsel

Alle børn har ret til en tryg skolegang. En tryg skolegang betyder ikke, at alle sten er fjernet fra barnets vej. I en skole vil der, som i andre sammenhænge, hvor der er mere end en person til stede, af og til opstå konflikter. Det er ikke negativt i sig selv. Konflikter er med til at modne børn, lære dem at sige fra og med til at give dem en robusthed og sikkerhed på sig selv. Mobning er det modsatte af trivsel. Mobning er et uhåndterbart problem for den, der bliver ramt af det og kan bl.a. defineres således:

”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Forløbet er som oftest karakteriseret ved, at der er ubalance i styrkeforholdet parterne imellem ”

Det er altså ikke mobning, når man af og til tilfældigvis bliver drillet, eller fordi man en dag har været i slagsmål med en anden, eller fordi man en dag bliver verbalt eller fysisk generet. Det er situationer, der uundgåeligt vil opstå af og til.

• Men, elever der ikke trives eller bliver mobbet, har brug for hjælp!
• På Forberedelsesskolen er elevens klasse base for eleverne, hvor de trods måske store menneskelige forskelle skal lære at begå sig, og hvor klasselæreren er tovholder i klassens liv. I klassen har alle, såvel elever som lærere, et ansvar for hinanden og eleverne opdrages til, at det er en selvfølge at informere klasselæreren, hvis en af kammeraterne ikke trives.
• Skolen forsøger – tilrettelagt efter elevernes alder – at skabe en overskuelig skolegang i en veltilrettelagt ramme, så eleverne ved, hvad der forventes af dem.
• Klassen snakker om klasseregler, der skal fremme elevernes trivsel og undervisning og bruger ”Klassetrivsel” – et online trivselsprogram skolen har adgang til.
• Skolen vægter fællesoplevelser og lejrskoleaktiviteter højt, da de ud over det rent faglige også tjener til at understøtte klassernes sociale liv.
• Forældrene opfordres til at lave sociale arrangementer for klassen, for at lave fællesarrangementer i privat regi. Skolens sal med borde og stole udlånes uden beregning til sådanne arrangementer.
• Der afholdes én gang årligt en trivselsundersøgelse på skolen for at afdække elevernes generelle trivsel.
• Klasselæreren er den første til at tage sig af et trivselsproblem.
  – Læreren taler med parterne – og følger op på problemstillingen
  – Læreren taler med klassen – eleverne skal forstå deres medansvar for klassens trivsel
  – Læreren drøfter sagen med klassens lærere
  – Læreren taler med/orienterer forældrene.
  – Læreren orienterer skoleledelsen.
• Hvis problemstillingen ikke løses i første omgang involveres skoleledelsen.
  – Ledelsen taler med parterne.
  – Ledelsen taler med klassen.
  – Ledelsen taler med de involverede forældre.
  – Ledelsen afgør om der skal yderligere instanser inddrages i problemløsningen.
• Skolen forventer, at forældrene aktivt vil være med til at understøtte elevernes trivsel. Først og fremmest ved at følge med i deres barns skolegang og i tilfælde af en bekymring om mistrivsel eller mobning, kontakte elevens klasselærer.
• Som et led i forsøget på at løse trivselsproblemer, kan involverede forældre blive indkaldt til samtale på skolen.

For at understøtte børnenes trivsel har skolen ud over ovennævnte bl.a.:

• ”Mobbekuffert” i indskolingen
• Materiale fra Dansk Center for Undervisningsmiljø
• Klassetrivsel – et onlineredskab til afklaring af trivsel
• ”Venskabsklasser” – 0.kl. og 5.kl.
• Tilsyn med eleverne i alle pauser – også spisepauser
• Fælles lejrskole i starten af september for alle elever på skolen
• Fælles morgensang hver fredag – hvor alle elever er sammen
• Fokus på, at der i hverdagen er ordentlig samvær i skoledagen