Sundhed
Fysisk og mental trivsel
Vi lægger vægt på at medvirke til elevernes sundhed. Det gælder den mentale trivsel, men også den fysiske trivsel – som i sig selv er med til at styrke elevernes koncentrationsevne og indlæring.
Derfor sørger vi for, at eleverne på Forberedelsesskolen får sig rørt, ligesom vi har etableret en frugtordning, hvor de hver dag får frisk, økologisk frugt.
Desuden har skolen naturligvis en sundhedsplejerske og er tilknyttet en tandlægeklinik.
Sundhedsplejerske
Forberedelsesskolens sundhedsplejerske hedder Louise Sommer Vejlby, og som elev er du altid velkommen til at banke på hendes dør, hvis du gerne vil have en snak med hende. Du skal dog være opmærksom på, at Louise ikke er på skolen hver dag, men besøger skolen efter behov.
Har du som forælder spørgsmål eller brug for en snak, er du også velkommen til at kontakte sundhedsplejersken via Sundhedsvejen.dk, hvor du også vil modtage beskeder fra sundhedsplejersken, ligesom du her finder dit barns sundhedsdata.
Du logger på Sundhedsvejen.dk med MitID, og første gang du logger på, er det vigtigt at oplyse din e-mailadresse og dit telefonnummer. Så får du automatisk besked, når der er nyt om dit barn.
Alternativt kan du også kontakte sundhedsplejersken på telefon 5156 2509
Skoletandpleje
Alle børn og unge under 22 år, som er tilmeldt folkeregistret, har ret til gratis forebyggende og behandlende børne- og ungdomstandpleje.
Forberedelsesskolen er tilknyttet tandplejen i Randers Sundhedscenter Thors Bakke.
Tlf. 8915 8700
Åbningstider:
Man-fredag 08:00-15:00
Du kan også benytte den tandklinik, der er nærmest din bopæl.