IT
En del af hverdagen
På Forberedelsesskolen integreres IT som en del af hverdagen helt fra de små klasser.
Vi har en grundig overvejet IT-politik, hvor vi vægter såvel analoge som digitale læremidler – hvor det giver mening. Når vi vurderer, at undervisningen bedst udfoldes digitalt, arbejder vi på både PC’ere og iPads, ligesom der i alle klasser er interaktive skærme. I de mindre klasser har skolen klassesæt af både bærbare computere og iPads.
Krav til IT fra 5. klasse
Fra 5. klasse og frem skal du selv medbringe en computer til undervisningen, så vi har muligheden for at anvende digitale læremidler af høj kvalitet – og samtidig kan klæde dig godt på i forhold til samfundets forventninger og krav til IT-kompetencer. Som elev er du automatisk tilknyttet skolens Office365-abonnement, og det eneste krav er derfor en computer (PC eller Mac), der kan køre Office-pakken. PC’ere skal have Window 10 eller Windows 11 (IKKE Windows 10s eller Windows 11s), mens Mac skal kunne opdatere til den nyeste opdatering af styresystemet MaOS.
Microsoft Office 365
Forberedelsesskolen har abonnement på Microsoft Office 365, og dermed har alle elever licens til både download og onlinebrug af Office-pakken (Excel, Word, PowerPoint mv.). Vi hjælper med opsætning og download af Office-pakken, det gælder også opsætning til skolen printere og kopimaskiner. Desuden hjælper vi naturligvis med opsætning, download og vejledning i brug af programmer, der anvendes i undervisningen.
Tilbud på elevcomputere
Vi har en aftale med Randers Computer Center, som sikrer os rigtig gode priser på nogle fine computere, som lever op til kravene til vores systemer og de undervisningstilbud, vi benytter. Der er tale om refurbished computere med a-grade klassifikation. Det vil sige, at det er brugte computere eller computere samlet af brugte dele – men det er computere i rigtig god stand og med høj batterilevetid.
Randers Computer Center giver kr. 300,00 i rabat på alle deres modeller, hvis du er elev på Forberedelsesskolen. Ønsker du at gøre brug af tilbuddet, skal du hente en seddel på kontoret, der dokumenterer, at du er elev her på Forberedelsesskolen.
For yderligere information, kontakt:
Randers Computer Center A/S
Adelgade 8
8900 Randers
www.rcc.dk
Tlf. 8643 2111