SFO

 

Skolefritidsordningen

På Forberedelsesskolen tilbyder vi fritidsordning for elever i 0., 1., 2. og 3. klasse.

Dagligdagen:

Børnene har mulighed for at beskæftige sig med et varieret udbud af aktiviteter - såvel dem, der kan foregå stillesiddende og dem, der kræver fysisk udfoldelse. Vi har i den nærtliggende park mulighed for at tilbyde mange spændende aktiviteter. Vi har multibanen hvor der kan spilles mange forskellige boldspil og de store græsarealer som indbyder til f.eks. rundbold. De mange skråninger bliver flittigt brugt til rollespillege og til at udfordre fysisk formåen. Derudover er der der den store sandkasse samt bålstedet som vi ofte anvender til forskellig slags bålmad.

Hjemme i SFOen har vi indrettet mange små legerum, hvor man kan sprede sig lidt og fordybe sig i legen. Vi har ofte kreative værksteder hvor tidens trends bliver udforsket i form af at lave armbånd, smykker m.m. Vi anvender billedkunstlokalet til større projekter. Vores hyggelige gymnastiksal bliver flittigt brugt om eftermiddagen til at få den sidste energi brugt på boldspil eller f.eks. forhindringsbaner. Vi har i perioder mulighed for klasseinddelt computercafe og vi har i en længere periode haft et tilbud om danseundervisning om fredagen, da en af skolens ældre elever er rigtig dygtig til det. Desuden deltager fritidsordningen flittigt i byens arrangementer for børn.

Forplejning:

Børnene får mad og drikke hver eftermiddag.

Traditioner:

Børnene deltager selv i forberedelserne til den årlige fastelavnsfest med tøndeslagning og leg.
Hvert forår holdes OL i parken - i både kendte og hidtil ukendte discipliner, der med megen fantasi opfindes til lejligheden.
Vi deltager i årets Remidaprojekt
Til påske fremstiller børnene pynt og dyrker diverse påsketraditioner.
Til jul fremstiller de julepynt og gaver (frivilligt)

 

Åbningstider:

Skolefritidsordningen er åben alle skoledage fra kl. 6.30 til 8.00 og mandag-torsdag fra 12.40 til kl. 17.00 og fredag fra 12.40-16.00.

 

Ferier:

SFOén er lukket i følgende tidsrum:
24. dec - 2. jan. Begge dage inkl.
Påsken 15. april - 22. april. Begge dage inkl.
Fredag d. 31. maj (dagen efter Kristi. Himmelfartsdag)
Grundlovsdag d. 5. juni.
Sommerferie 2019 uge 29-30-31
I ferier er åbningstiderne i SFOèn mandag-torsdag fra 6.30 til kl. 17.00 og fredag fra 6.30-16.00

Tilmelding og betaling:

Ved indmeldelse til skolen er barnet automatisk sikret pladsgaranti i SFO'en. Ønsker man sit barn i skolefritidsordning på skolefridage, foretages separat tilmelding efter behov. I prisen er inkluderet madordning for alle. Udmeldelse af SFO skal ske skriftligt inden udgangen af en påbegyndt måned. Der er således en måneds varsel.

Information & kommunikation:

Skolefritidsordningen kan træffes på: 20688994