CSR certificering

Randers 23.11.2018

FORBEREDELSESSKOLEN har d. d. fået tildelt et certifikat som en anerkendelse af virksomhedens samlede indsats og bidrag til at skabe et rummeligt arbejdsmarked i Randers Kommune. Certifikatet er et bevis for, at virksomheden tilbyder meningsfulde praktik-, afklarings-, jobtrænings- og jobmuligheder for udsatte borgere og ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

Disse kriterier ligger til grund for, at netop din virksomhed er blevet udvalgt:

  • Virksomheden tilbyder løbende praktik-, jobtrænings- og afklaringsmulighed for udsatte borgere.
  • Virksomheden tilbyder jobmulighed for ledige på kanten af arbejdsmarkedet.
  • Virksomheden tager et menneskeligt socialt ansvar med jobsigte for den rette.
  • Virksomheden har haft eller har mindst 1 fleksjobber ansat.
  • Virksomheden indgår konkrete aftaler med borgeren og tilrettelægger arbejdstid, jobindhold og skånehensyn individuelt.
  • Virksomheden udviser ordentlighed – i forhold til løn, arbejdsvilkår og efter gældende lovgivning etc.
  • Virksomheden gør en indsats i forhold til forebyggelse og fastholdelse.

Udover virksomhedsrepræsentanter har Nete Helms Gregersen været til stede ved certificeringen.