Pædagog eller pædagogmedhjælper til verdens bedste SFO

Forberedelsesskolen i Randers søger en engageret og omsorgsfuld pædagog eller pædagogmedhjælper til vores SFO. Stillingen er på ca. 20 timer ugentligt med opstart den 1. august 2025. Der er mulighed for flere timer afhængigt af, hvilke kvalifikationer du kan sætte i spil. Løn efter gældende overenskomst.

Om os:
Vi er en traditionsrig privatskole placeret i hjertet af Randers. På Forberedelsesskolen er en af vores stærkeste værdier at se barnet – og hele barnet. Vi vægter høj faglighed, et stærkt fællesskab og trivsel for den enkelte elev.

I vores SFO skaber vi et trygt og udviklende miljø, hvor vi kombinerer stillesiddende hygge med sjove og udfordrende fysiske aktiviteter. Vi lægger stor vægt på at udvikle os løbende, samtidig med, at vi holder fast i vores værdier og traditioner.

Dine arbejdsopgaver:

  • Pædagogisk arbejde i vores SFO med børn fra 0.-3. klasse.
  • Planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der understøtter børnenes trivsel og udvikling.
  • Skabe trygge rammer, hvor børnene kan udfolde sig både kreativt, musisk og fysisk.
  • Mulighed for at have støttetimer på enkelte børn i undervisningen.
  • Mulighed for at være klassepædagog.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Brænder for at arbejde med børn og skabe en tryg og udviklende hverdag.
  • Har en anerkendende og inkluderende tilgang til børn og kollegaer.
  • Er initiativrig, engageret og god til at samarbejde.
  • Har erfaring med eller interesse for børnepædagogik.
  • Er nysgerrig på at bidrage til både faste traditioner og nye udviklingstiltag i vores SFO.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med et varmt og stærkt fællesskab.
  • En engageret personalegruppe, der arbejder sammen om børnenes trivsel og udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor du bliver set og værdsat som den, du er.

Ansøgningsfrist: 1. maj 2025

Har du lyst til at blive en del af vores skole og SFO, så send din ansøgning og CV til mh@forb.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du ikke hørt noget senest 15. maj, så er stillingen besat til anden side.

Åbent hus for 0.klasse 26/27 - torsdag d. 14. august kl. 17-19